Angst - og meningen med livet
Mennesker søger mening
Som mennesker er vi meningssøgende væsener. Den, der finder meningen med sin tilværelse, er efter sigende et lykkeligt menneske. Vi er ikke meget for at tolerere meningsløshed. Hvis vores tilværelse virker meningsløs, bliver vi angste. Men jeg vil påstå, at vi aldrig helt kan indfange meningen. Måske et øjeblik. Men straks derefter kan noget jo ske. Noget, der udfordrer denne mening.
Angsten ligger på lur
Lad os antage at jeg oplever, at jeg har fundet meningen med livet. At jeg ved, hvordan jeg vil leve mit liv for at fastholde denne mening. Så har jeg jo alligevel et problem, fordi en mængde små ting når som helst kan ændre min virkelighed. Jeg kan lade som ingenting og på den måde skubbe angsten væk. Men angsten ligger på lur. Den er et livsvilkår.
Hvis jeg fx netop har fundet ud af, at meningen med mit liv er at male, og jeg så bliver ramt af en sygdom, der lammer mig, så vil min verden igen synes meningsløs. Hvis mine børn giver mit liv mening, så vil deres død gøre mit liv meningsløst. Osv. Osv. Hele tiden kan der ske ting, der vil få meningen til at forandre sig til meningsløshed. Og som vil udløse angst:
Angst for at miste den vi elsker.
Angst for at miste sit gode helbred.
Angst for ikke at slå til.
Angst for at blive forladt.
Angst for at fejle.
Så selv om vi leder efter meningen, må vi acceptere den meningsløshed, som hører med. Livet er risikabelt, men det er vigtigt, at angsten ikke får overtaget over ens liv. Angsten skal ikke styre os.
At forholde sig til angsten og meningsløsheden
Mennesker har forskellige måder at forholde sig til meningen med livet på. Det er med til at skabe meget forskellige personligheder. Nogle lever med meningsløsheden ved at konfrontere den. Andre prøver at undgå den.
Den grundlæggende angst – angsten for døden
De fleste af os vil gang på gang i livet blive konfronteret med døden. Alle ved vi, at vi i hvert fald en gang vil blive konfronteret direkte.
Det er derfor naturligt, at vi har et beredskab til at beskytte os mod dødsangst. Og angsten for døden ligger bag al angst.
Angst og dødsangst handler om det uforudsigelige ved livet.
Men dødsangst handler ikke kun om at vi skal dø. Det handler også om:
At vi mister meningen med livet.
At vi mister vores identitet.
At andre mennesker ’dør’ for os, fordi de skuffer os og ikke lever op til vores forventninger.
Livet er forgængeligt
Vi kan med fordel fokusere på, at livet er forgængeligt. Når man holder sig livets forgængelighed for øje, vil man ofte opleve at livet er smukt. Selv de mest ubetydelige ting bliver pludseligt smukke. Det, der optager os i vores dagligdag er ofte: Hvordan vi lever.
Vores liv ændrer helt karakter i de situationer, hvor vi i stedet er optaget af: At vi lever.
At mærke, at vi lever 
Ofte er det voldsomme eksistentielle erfaringer, der bringer os til den sidstnævnte form for erkendelse: At vi lever. Det er fx når vi får at vide, at vi lider af en dødelig sygdom, at vi mister en pårørende, eller når vi ”runder et skarpt hjørne”. I sådanne situationer bliver menneskets eksistentielle vilkår pludselig tydelige for os. Vi forstår at vi dybest set er alene om vores liv. Vi forstår at vi må lære at leve med ikke altid at kunne finde meningen. Og så huske at leve. At mærke, at vi lever. Måske er det netop det, der er meningen.
Om behandling af angst: se Angst og fobier.