Stor succes med gruppeforløb

En gruppe har nu kørt fra september 2008 til februar 2009, og der er stor tilfredshed i gruppen. Og gruppemedlemmerne fortæller om det at forandre sig fra at være nervøse i starten til at blive trygge og langsomt mærke et større mod og en stærkere vilje…

 

 

 

 

 

 

Hanne Olsen, 31 år, Lemvig: ”Det har været en super afslutning på et langt individuelt forløb”

”Da jeg havde meldt mig til ærgrede jeg mig lidt, for jeg havde det jo egentlig meget godt”, fortæller Hanne Olesen. ”Jeg havde gået hos Lotte i et længere forløb og følte at det gik rimelig godt. Nu er jeg glad for at jeg startede i gruppen, for det har været en rigtig god måde for mig at holde fast i en ny udvikling på. På den måde har det været en super god afslutning på et langt individuelt forløb!”

Kenneth Nielsen, 32 år, Struer: ”Jeg troede ikke rigtig på det…”

”Jeg troede ikke rigtig på det, men så mærkede jeg det pludselig sidste gang” (på det 6. møde i gruppen), fortæller Kenneth, der bor i udkanten af Struer. Kenneth fortæller:”Jeg havde læst i Lottes papirer at man ofte i en gruppe vil opleve at ens syn på sig selv og andre ændrer sig, men det troede jeg nu ikke ville ske med mig…., men så mærkede jeg pludselig at jeg er blevet mere åben og har smidt lidt af facaden og det er en ændring jeg er rigtig glad for… ”Og min kæreste har også lagt mærke til det”, griner Kenneth.

”Wow, det er da fuldstændig optur!” Birgitte Christiansen, 35 år, Skive

”Jeg er blevet rigtig god til at reagere på mig selv og mine følelser. Jeg har fået mod til at melde klart ud. Og, wow, det er da simpelthen fuldstændig optur!” udbryder Birgitte, mens hun sender gruppen et stort bredt smil. Pludselig oplever hun en ny evne til at sige fra, som hun selv mener hun har fået gennem gruppeforløbet. ”Jeg er blevet stærkere og finder mig ikke i så meget! Det har jeg lært af at lytte til de andre og forholde mig til de andre og mig selv, og nu er det blevet meget nemmere at sige fra!”

”Nu er det sådan at man glæder sig …”Ulla Nerie, 45 år, Holstebro

Ulla fortæller: ”Jeg var lidt nervøs første gang. Det var lidt svært at komme i gang, men nu er det sådan at man glæder sig til næste gang man skal ses. Det er trygt og godt at komme her.”

 

 

”Nogen gange synes jeg Lotte er irriterende” Hanne Olesen, Lemvig

Hanne fortæller at hun nogle gange har været irriteret på psykologen, Lotte Lykke Frederiksen. ”Hun kan finde på at afbryde os og stille et spørgsmål, der peger i en helt anden retning eller som virkelig udfordrer os. Det kan være ret provokerende, men jeg må jo erkende at jeg bagefter kan se at det var vigtigt. At der kom noget godt ud af det. At hun faktisk bare ville hjælpe os med at åbne for nye vinkler. Og at det virkede!”

”De har lagt energi og vilje ind i det” - Lotte Lykke Frederiksen

Når jeg som psykolog læser hvad klienterne fra mit gruppeforløb har sagt, er det helt overvældende. Men de har også været meget arbejdsomme. De har virkelig lagt energi og vilje ind i det. Og det har de så fået udbytte af. Det har været en rigtig god gruppeproces.

 

 

Personerne er autentiske. Også citaterne. Og billederne. Men navnene er fiktive af hensyn til anonymiteten. Undtagen selvfølgelig mig selv, Lotte Lykke Frederiksen.

Kontaktoplysninger

Aut. Psykolog,
Lotte Lykke Frederiksen

PsykologHuset Venø
Havstokken 16, Venø
7600 Struer
Tlf.: 28 73 06 46 / 44 99 06 86
E-mail: psykhus@venoe.dk