Ny gruppe starter i juni 2009

 

Gruppeterapi er en meget effektiv form for terapi

I modsætning til hvad nogle tror, så er gruppeterapi ikke en discount løsning i forhold til individuel terapi. Omvendt er der mulighed for at få noget helt andet ud af en gruppe, hvis man reagerer åbent og ærligt på hinanden.

Gruppeterapi kan være meget effektiv, fordi man i gruppen får tilbagemeldinger på sine tanker, handlinger og følelser på en måde, som er sjælden i almindelig social omgang med mennesker. Man får lært, hvordan andre mennesker opfatter en, og man får mulighed for at øve sig i nye måder at være på.

Gruppeterapi giver dig mulighed for at:

Fortællinger

En naturlig del af gruppeprocessen handler om at arbejde på et forøget selvværd.

Som et led i denne udviklingsproces vil vi arbejde med gruppedeltagernes fortællinger om sig selv.

Fortællingerne skaber os. Fortællingerne forandrer os. Derfor vil vi i gruppen arbejde med gendigtninger af jeres livshistorier. Ideen er at I kan få åbnet nye døre og måske finde frem til nye facetter, muligheder og håb.

Se mere her: Storytelling i terapi.

Kommunikation

Vi vil også træne gruppedeltagernes evne til kommunikation. Træne nye måder at forholde os til hinanden på.

Vi vil lave nogle øvelser, der er med til at fremme en åben og fordomsfri dialog. Samt nogle øvelser i at sætte grænser og mærke sig selv.

"Her og nu" fokus

Der vil ikke være en fast dagsorden for hvert møde i gruppen. Deltagerne opmuntres til at fortælle om et hvilket som helst emne, der er relevant i forhold til den problematik eller de mål, der fik dem til at starte i terapi.

Deltagerne opfordres til at støtte hinanden, stille spørgsmål, undre sig over ting der bliver sagt eller ikke bliver sagt, til at dele associationer og tanker med hinanden.

Der vil blive lagt vægt på at undersøge forholdet mellem gruppedeltagerne – det man kan kalde ”her – og nu” fokus. Gruppedeltagerne vil ofte blive opfordret til at være åbne om deres oplevelser af hinanden – deres tanker, frygt og positive følelser.

Jo mere gruppen arbejder med ”her og nu” fokus, jo mere effektiv vil den være.

Åbenhed

Gruppedeltagerne vil aldrig blive presset til at åbne sig.

Hver deltager skal have lov at følge sit eget tempo.

Omvendt får man mest gavn af terapien, hvis man er åben om sig selv.

Konstruktiv feedback

For at fremme et terapien vil jeg bede deltagerne om altid at forsøge at sige ting til hinanden på en konstruktiv måde. En konstruktiv måde at give feedback på er kendetegnet ved:

En sådan direkte tilbagemelding på sine tanker og handlinger er usædvanlig for de fleste mennesker. Almindeligvis taler mennesker ikke så åbent og direkte til hinanden. Det kan derfor godt føles temmelig risikabelt til at begynde med, men det kan også føles dybt engagerende og meningsfuldt.

Det praktiske

Gruppen vil være en lukket gruppe på 3 – 6 personer, der binder sig for et forløb på 10 mødegange. Der kan ikke komme nye medlemmer i gruppen i denne periode. Herefter har gruppen mulighed for at forlænge forløbet, hvis det ønskes.

Tider og datoer

Vi mødes en række torsdage 15.00 – 16.30.

Start: torsdag de 18. juni 2009

Bemærk:

Første gang kører vi fra kl. 14.00 - 17.00

Øvrige datoer:

25. juni 2009 kl. 15.00 - 16.30

2. juli 2009 kl. 15.00 - 16.30

13. august kl. 15.00 - 16.30

20. august kl. 15.00 - 16.30

27. august kl. 15.00 - 16.30

3. september kl. 15.00 - 16.30

17. september kl. 15.00 - 16.30

1. oktober kl. 15.00 - 16.30

 

Pris

Prisen er 400 kr. for 1,5 time, hvilket er under halv pris i forhold til individuel terapi.

Man binder sig til et forløb på 10 gange. 4000 kr. forudbetales senest 2. juni 2009.

Tilmelding

Kontakt psykolog Lotte Lykke Frederiksen

Ring 28 73 06 46 eller send en email til psykhus@venoe.dk

 

Tidligere deltageres erfaringer

Her kan du læse hvad tidligere deltagere har fået ud af gruppeterapien.

 

 

Kontaktoplysninger

Aut. Psykolog,
Lotte Lykke Frederiksen

PsykologHuset Venø
Havstokken 16, Venø
7600 Struer
Tlf.: 28 73 06 46 / 44 99 06 86
E-mail: psykhus@venoe.dk