Historieskrædderiet G.U.F.
Stedet hvor Gamle og Unge Fortællere mødes og lader sig inspirere af hinandens visdom indenfor fortællingens univers.
Vi er 8 psykologer og terapeuter, der har stiftet ”Historieskrædderiet G.U.F.” Og i Historieskrædderiet arbejder vi med fortællinger som en metode i terapi og supervision.
Gennem ord og billeder, som er inspireret af klienters personlige erfaringer og problemstillinger, kan der skabes nyt håb og findes nye veje.
I Historieskrædderiet bliver fortællinger, fabler og eventyr skitseret. Billeder, farver og dufte bliver klippet og føjet til. Muligheder bliver riet og sat på giner.
Historieskrædderiet G.U.F. består af Jeanette Loftheim, Gunni Søe, Susanne Bollerup, Anne Agerbo, Grethe Binger, Bente Højstrøm, Marianne Welcher og Lotte Lykke Frederiksen. Historieskrædderne kommer fra alle dele af Danmark – såvel fra storbyer som fra små samfund – såvel fra halvøer, som større og mindre øer i det lille kongerige.
Historieskrædderiets fortællere trækker på deres lærermester, Grethe Bruun, der har stor erfaring med at kreere historier af alskens slags.
Historieskrædderiet blev stiftet d. 16. juni 2008 efter mange måneders samarbejde om og oplæring i historiefortælling i terapi og supervision.