SOSU-assistenter ruller sig ud i Holstebro

”Vi griner stadig når vi snakker om de to vellykkede temaaftner”, fortæller SOSU assistent Ingrid Løkke Bødker . ”Bestyrelsen var enige om at det var rigtig godt, og vi rullede os virkelig ud!” Ingrid Løkke Bødker fortæller videre om, hvordan de har renskrevet deres egne eventyr og formår at bruge den mere humoristiske tilgang til hverdagens problemer.

Det var 25 engagerede og videbegærlige SOSU-assistenter, der deltog i den første temaaften, der blev afviklet som et kort kursus med overskriften ”Forandring og Stress”. Der var en livlig debat mellem deltagerne efter mit indlæg om forandringer på arbejdspladsen, og hvad de gør ved os. Da jeg kom til mit indlæg om nyeste stressforskning, var der til gengæld helt stille i lokalet. Nu var der fokus på, hvad man som enkelt individ kan gøre for at mindske risikoen for stress. Vi sluttede af med en mindfulnessøvelse, som blev rigtig godt modtaget. Nu sad de 25 kvinder lige så stille med fokus rettet indad.

Skrev eventyr om samarbejdet med ”de besværlige” kolleger

Ugen efter mødte de samme SOSU-assistenter op til den næste temaaften, der stod i eventyrernes navn. Overskriften for dette mini kursus var ”Kommunikation, trivsel og samarbejde – Hvordan kan man trives bedre med hinanden i en presset hverdag?” Jeg indledte aftenen med et eventyr, jeg selv har skrevet. Der var mange, der blev optaget af eventyret, der beskriver konflikten mellem den erfarne og novicen og vender det hele lidt på hovedet. Med hjælp fra eventyrernes verden talte vi om brokhovedet, den vrisne, den bedrevidende, den feje og alle ”de andre”…
”Redskaber der kan bruges i hverdagen”

Efter kurserne modtog jeg denne mail:

Kære Lotte.
Tusind tak for et fantastisk godt kursus. Vi er alle fra bestyrelsen enige om, at det har været udbytterigt, og vi har fået redskaber der kan bruges i hverdagen.
Vi kunne godt tænke os kopi af " Den vise mand og det umulige barn, der vandrer over ørkenen. Er der mulighed for at få det tilsendt.?
Håber at vi må bruge dig igen til evt. nyt kursus. Vi ses.
 
Med venlig hilsen
 
Ingrid Løkke Bødker

 

 

Kontaktoplysninger

Aut. Psykolog,
Lotte Lykke Frederiksen

PsykologHuset Venø
Havstokken 16, Venø
7600 Struer
Tlf.: 28 73 06 46 / 44 99 06 86
E-mail: psykhus@venoe.dk